Software

Visma-selskabet ZeBon skal levere statens nye løsning til udlægshåndtering og rejseafregning

Økonomistyrelsen har valgt ZeBons SaaS-løsning, zExpense, som statens nye løsning til udlægshåndtering og rejseafregning.

Løsningen bliver implementeret på tværs af over 150 statslige institutioner, og skal betjene mere end 100.000 brugere. 

”Vi er enormt stolte over, at Økonomistyrelsen har valgt ZeBon som leverandør til de statslige institutioner. Med vores mangeårige erfaring inden for expense management og en kundebase, der allerede omfatter både offentlige og private kunder, er vi klar til at levere en skalerbar og brugervenlig løsning. Vi ser frem til at understøtte statens behov for udgiftshåndtering med vores zExpense løsning,” udtaler Jesper Bonne, adm. direktør i ZeBon.

Valget af ZeBon som leverandør, er truffet ud fra Økonomistyrelsens ønske om en fælles digital, brugervenlig og sikker løsning til statens institutioner i forbindelse med rejseafregning og udlægsadministration.

For yderligere information henviser vi til Økonomistyrelsens egen nyhed om aftalen. Her findes detaljer om baggrunden for aftalen, planerne for implementeringen af den nye løsning samt en udtalelse om aftalen fra Økonomistyrelsens vicedirektør, Simon Schulian. 

Læs mere her

Om ZeBon

ZeBon er en dansk softwarevirksomhed, der siden 2009 har hjulpet virksomheder med at digitalisere udgiftshåndteringen. Med løsningen zExpense, der kan integreres til de fleste økonomisystemer, effektiviserer ZeBon processerne omkring udgiftshåndtering, godkendelse af kreditorfakturaer og tids- og fraværsregistrering for mere end 580.000 brugere fordelt på over 1.800 kunder i 67 lande. ZeBon har fået tildelt to Børsen Gazeller, og er blevet kåret til Årets Succesvirksomhed. ZeBon blev en del af Visma i marts 2024.

Kontakt

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt for Visma Danmark

+45 31 51 25 87